Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der kræves for at komme i gang med Debian. Der er også henvisninger til yderligere information om maskindele, der understøttes af GNU og Linux.
Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og GNU-værktøjerne har.
Derfor kan Debian køre på enhver arkitektur eller platform, som Linuxkernen,
libc og gcc findes til og hvor disse findes i Debianudgaver. Der
er flere detaljer om mips-arkitektursystemer, som er testet med Debian, på
siderne om Debianudgaver http://www.debian.org/ports/mips/.
Frem for at forsøge at beskrive alle de maskinopsætninger, der understøttes for Mips, vil kapitlet give generelle oplysninger og henvisninger til, hvor yderligere information findes.
Debian 3.0 understøtter elleve større arkitekturer og adskillige 'varianter' for hver arkitektur.
Arkitektur | Debian variant
---------------------+-----------------------
Intel x86-baseret | i386
| - vanilla
| - idepci
| - compact
| - bf2.4 (eksperimentel)
|
Motorola 680x0: | m68k
- Atari | - atari
- Amiga | - amiga
- 68k Macintosh | - mac
- VME | - bvme6000
| - mvme147
| - mvme16x
|
DEC Alpha | alpha
| - generic
| - jensen
| - nautilus
|
Sun SPARC | sparc
| - sun4cdm
| - sun4u
|
ARM og StrongARM | arm
| - netwinder
| - riscpc
| - shark
| - lart
|
IBM/Motorola PowerPC | powerpc
- CHRP | - chrp
- PowerMac | - powermac, new-powermac
- PReP | - prep
- APUS | - apus
|
HP PA-RISC | hppa
- PA-RISC 1.1 | - 32
- PA-RISC 2.0 | - 64
|
Intel ia64-baseret | ia64
|
MIPS (big endian) | mips
- SGI Indy/I2 | - r4k-ip22
|
MIPS (little endian) | mipsel
- DEC Decstation | - r4k-kn04
| - r3k-kn02
|
IBM S/390 | s390
| - tape
| - vmrdr
|
---------------------+----------------------------
Dette dokument omfatter installationen for mips-arkitekturen. Hvis du
har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian understøtter, kan
du kigge på Debian-udgaver-siderne.
Dette er den første officielle udgave af Debian GNU/Linux for
Mips-arkitekturen. Vi mener, at den har bevist sit værd tilstrækkeligt meget
til at blive udgivet. Men da den ikke er blevet eksponeret (og dermed afprøvet
af brugerne) lige så meget som andre arkitekturer, kan du løbe ind i enkelte
fejl. Brug vores Fejlsporings-system til at rapportere
problemer på engelsk. Sørg for at nævne, at fejlen viste sig på
Mips-platformen. Det kan være nødvendigt også at benytte postlisten
Debian-mips.
Komplette oplysninger om understøttede mips/mipsel-maskiner findes i Linux MIPS HOWTO.
Formålet med dette afsnit er at beskrive de systemer, der understøttes af
opstartsdisketterne.
SGI Indy, Indigo2 og Challenge S med processorerne R4000, R4400 og R5000
understøttes af Debians installationssystem på big endian MIPS. Hvis du ønsker
at få andre underarkitekturer understøttet, kan du kontakte postlisten
Debian-mips.
Bemærk: Når der er nævnes SGI Indy'er, menes der SGI Indy, Indigo2 og Challenge S.
Bemærk: se mipsel-arkitekturen for little endian MIPS.
Debians understøttelse af grafikkort bestemmes af det underliggende XFree86
X11-system. Den nyere AGP-videobus er i virkeligheden en tilpasset
PCI-specifikation, så de fleste AGP-grafikkort fungerer under XFree86.
Detaljer om understøttede grafikbusser, -kort, skærme og pegeredskaber findes
på http://www.xfree86.org/.
Debian 3.0 indeholder X11-version 4.1.0.
XFree86's X11-system understøttes kun af SGI Indy.
Nogle arkitekturer understøtter cd-rom-baserede installationer. På systemer, der understøtter opstartbare cd'er, bør du kunne lave en installation helt uden brug af disketter . Selvom dit system ikke kan starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre teknikker til at installere dit system, så snart du er startet op på en anden måde. Se Opstart fra en cd-rom, Section 5.2. Mips understøtter endnu ikke opstart fra en cd-rom.
Opstart af installationssystemet fra en harddisk er også en mulighed for mange arkitekturer.
Du kan også starte dit system op via netværket. For Mips er det den foretrukne installationsmetode. En anden mulighed er diskløs opstart fra lokalnetværket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer — du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskløs installation. Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere resten af dit system på enhver form for netværksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS.
Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at virke på flest mulige systemer. Desværre giver det en større kerne, som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine (se hvordan du bygger din egen kerne i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5). Generelt prioriteres det højt at understøtte flest mulige enheder, for at Debian kan installeres på flest mulige systemer.
Alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes også af opstartssystemet.
Du skal have mindst 16MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) kræver 250MB. For at installere en rimelig mængde programmer med X-vinduesystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst 400MB. En mere eller mindre komplet installation vil kræve omkring 800MB. For at installere alt, hvad Debian tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden.
Alle netkort (NIC), der understøttes af Linuxkerne, skulle også være understøttet på opstartsdisketterne. Det kan være nødvendigt at indlæse netkortsdriveren som et modul.
Linux understøtter en lang række udstyr som f.eks. mus, printere, skannere, PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog ikke påkrævede under installationen. Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der ikke understøttes af installationssystemet, selvom de kan være understøttet af Linux.
Flere leverandører sælger systemer med Debian eller andre GNU/Linux-distributioner præinstalleret. Du skal muligvis betale mere for dette, men så får du til gengæld en vis sikkerhed for, at maskinen virker godt under GNU/Linux.
Hvad enten du køber et system med Linux installeret eller ej — selv et brugt system — er det stadig vigtigt at tjekke, at udstyret understøttes af Linuxkernen. Tjek, om dine maskindele er nævnt i referencerne ovenfor. Lad en eventuel sælger vide, at du er ude efter et Linuxsystem. Støt Linuxvenlige producenter af udstyr.
Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man skriver drivere til deres udstyr. Andre vil ikke lade os få adgang til dokumentationen uden en fortrolighedsaftale, der ville forhindre os i at frigive kildeteksten til Linux.
Da vi ikke har fået adgang til dokumentationen til disse enheder, fungerer de ganske enkelt ikke under Linux. Du kan hjælpe ved at bede producenterne af udstyret om at frigive dokumentationen. Hvis tilstrækkeligt mange spørger, vil de opdage, at samfundet bag frit programmel er et vigtigt marked.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mips
version 3.0.24, 18. December 2002