Hvis Unix er nyt for dig, burde du nok købe nogle bøger om emnet og læse dem.
Unix
OSS har masser af henvisninger til bøger og nyhedsgrupper, der kan
hjælpe dig. Du kan også tjekke den Brugervenlige Unix
OSS.
Læs iøvrigt den danske Debianguide.
Den danske Linuxbrugergruppe, Skåne
Sjælland Linux User Group, SSLUG, har skrevet en omfattende samling
bøger om Linux. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side i et utal
af formater — eller købe en trykt udgave.
Linux er en Unix-implementering. Linux
Dokumentationsproject (LDP) har samlet en masse guider (HOWTOs) og
netbøger om Linux. De fleste af disse dokumenter kan installeres lokalt. Du
skal blot installere pakken doc-linux-html (HTML-versioner) eller
doc-linux-text (ASCII-versioner). Herefter ligger materialet i
/usr/share/doc/HOWTO. Internationale udgaver af visse LDP
HOWTO'er findes også som Debian-pakker.
Debianspecifikke oplysninger beskrives herunder.
Nedlukning af et Linuxsystem må ikke foregå med 'reset'-knappen på din computer eller ved blot at slukke for strømmen. Linux skal lukkes kontrolleret, ellers kan du miste filer og få skader i filsystemet. Du kan bruge tastkombinationen Ctrl-Alt-Del . Du kan også logge på som root og skrive shutdown -h now, reboot eller halt.
Debian afviger noget fra andre distributioner. Selvom du kender Linux fra andre distributioner, er der visse ting, du bør vide om Debian for at kunne beholde dit system i god stand. Dette kapitel giver dig et overblik. Det er ikke ment som en vejledning i, hvordan man bruger Debian, blot en hurtig fornemmelse af systemet for den meget travle.
Det vigtigste at kende til er Debians pakkesystem. En stor del af dit system bør betrages som værende under pakkesystemets kontrol. Det omfatter:
/usr (undtagen /usr/local)
/var (/var/local har du selv kontrol over)
/bin
/sbin
/lib
Hvis du for eksempel erstatter /usr/bin/perl, vil det i første
omgang fungere udmærket, men når du senere opgraderer din
perl-pakke, vil den fil, du placerede der blive erstattet.
Indviede kan komme uden om dette problem ved at sætte pakker i bero
("hold") med dselect.
En af de bedste installationsmetoder er apt. Du kan bruge den fra dselect eller benytte kommandolinje-versionen direkte (man apt-get). Bemærk, at apt også tillader, at du blander main (hoveddistributionen), contrib (bidrag) og non-free (ikke-frie) programmer, Dermed kan du have eksport-begrænsede pakker sammen med standard-udgaver.
Alternative udgaver af programmer håndteres af update-alternatives. Hvis du vedligeholder flere versioner af dine programmer, bør du læse manualsiden for update-alternatives.
Alle opgaver, der hører under systemadministratoren bør ligge i
/etc, da de skal betragtes som opsætningsfiler. Hvis du har en
root-cron-opgave, der skal udføres dagligt, ugentligt eller dagligt, bør du
lægge dem i /etc/cron.{daily,weekly,monthly}. Opgaver heri
aktiveres fra /etc/crontab, og vil blive udført i alfabetisk
rækkefølge et efter et.
Har du på den anden side en cron-opgave, der skal (a) udføres af en bestemt
bruger eller skal (b) udføres på bestemte tidspunkter eller med specielle
tidsintervaller, kan du enten bruge /etc/crontab eller (bedre)
/etc/cron.d/whatever. Disse filer har også et ekstra felt, det
gør det muligt at angive, hvilken bruger opgaven skal udføres under.
I alle tilfælde kan du blot redigere filerne. Cron vil bemærke dem automatisk.
Du skal ikke give nogen kommando. Flere oplysninger kan findes i cron(8),
crontab(5) og /usr/share/doc/cron/README.Debian.
Hvis du skal bruge oplysninger om et bestemt program, bør du starte med at prøve at køre man program eller info program.
Der er også masser af nyttig dokumentation i /usr/share/doc.
Specielt indeholder /usr/share/doc/HOWTO og
/usr/share/doc/FAQ en masse interessante oplysninger. Se, hvordan
du rapporterer fejl i /usr/share/doc/debian/bug*.
Debianspecifikke emner for et bestemt program kan du finde under
/usr/share/doc/(pakkenavn)/README.Debian.
Debians hjemmeside indeholder
store mængder dokumentation om Debian. Se specielt Debian OSS og Debians postliste-arkiver.
Debiansamfundet giver indbyrdes hjælp og støtte. Se hvordan du abonnerer på
Debianpostlister på Postliste-abonnement-siden.
Hvorfor skulle nogen ønske at oversætte en ny kerne? Det er ofte ikke nødvendigt, da standardkernen, der følger med Debian kan håndtere de fleste opsætninger. Dog kan det være nyttigt at oversætte en ny kerne for at:
Vær ikke bange for at prøve at oversætte kernen. Det er sjovt og frugtbart.
For at oversætte en kerne på Debians måde, skal du bruge disse pakker:
kernel-package, kernel-source-2.4.19 (den nyeste
version i skrivende stund), fakeroot og et par andre, der sikkert
allerede er installeret (se hele listen i
/usr/share/doc/kernel-package/README.gz).
På denne måde vil du få en .deb ud af din kerne-kildekode og, hvis du har
ikke-standard moduler, også lave en tilpasset afhængig .deb af disse. Det er
en bedre måde at håndtere kerneaftryk på; /boot vil indeholde
kernen, System.map og en log over den aktive opsætningsfil.
Bemærk, at du ikke er nødt til at oversætte din kerne på Debians måde,
men vi synes, at det rent faktisk gør det nemmere og sikrere at bruge
pakkesystemet til at håndtere din kerne. Faktisk kan du hente kildekoden
direkte fra Linus fremfor kernel-source-2.4.19, og stadig bruge
kernel-package-oversættelsesmetoden. Selvom 2.4.19-kernen stadig
bruges i Woody under installationen, fås nyere 2.4-kerner som kerneaftryk.
Bemærk også, at den fulde dokumentation om brugen af
kernel-package ligger i
/usr/share/doc/kernel-package. Dette kapitel giver kun en kort
introduktion.
Vi vil herefter gå ud fra, at din kerne-kildekode ligger i
/usr/local/src, og at din kerneversion er 2.4.19. Opret et
katalog under /usr/local/src som root og ret ejeren af dette
katalog til din almindelige ikke-root-konto. Gå til det katalog, hvor du vil
udpakke kerne-kildekoden (cd /usr/local/src), og udpak — som
ikke-root — kildekoden (tar xIf
/usr/src/kernel-source-2.4.19.tar.bz2), og skift katalog til dette
(cd kernel-source-2.4.19/). Nu kan du sætte kernen op. Hvis X11
er installeret, gøres dette med make xconfig, ellers bruges
make menuconfig (dette kræver pakken ncurses-dev).
Giv dig tid til at læse skærmhjælpen grundigt. Når du er i tvivl, er det
typisk det sikreste at medtage den enheds-driver (den programstump, der
håndterer maskindelene, såsom netkort, SCSI-controllere o.s.v.), du er i tvivl
om. Advarsel: andre indstillinger, der ikke vedrører bestemte maskindele, bør
bevare standardindstillingen, hvis du ikke forstår dem. Glem ikke at vælge
"Kernel module loader" under "Loadable module support"
(dette valg er ikke gjort i standardindstillingen). Uden dette, vil du få
problemer med din Debianinstallation.
Rens kildekode-træet og nulstil kernel-package-indstillingerne.
Dette gøres med make-kpkg clean.
Oversæt derefter kernen: fakeroot make-kpkg --revision=custom.1.0 kernel_image. Versionsnummeret "1.0" kan ændres efter ønske. Det er blot et versionnummer, som du selv kan bruge til at holde styr på dine oversatte kerner. Du kan ligeledes ændre "custom" til ethvert andet ord (f.eks. et maskinnavn). Kerneoversættelsen kan tage en hel del tid, afhængig af, hvor kraftig din maskine er.
Når oversættelsen er afsluttet, kan du installere din hjemmebyggede kerne som
enhver anden pakke. Kør dpkg -i
../kernel-image-2.4.19-underarkt_custom.1.0_mips.deb som
root. underarkt-delen er en valgfri underarkitektur, afhængig af,
hvilke kerneindstillinger, du har valgt. dpkg -i kernel-image...
vil installere kernen sammen med nogle andre, gode støttefiler. For eksempel
vil System.map blive installeret korrekt (nyttigt til af fejlfinde
en kerne), og/boot/config-2.4.19 vil indeholde dine aktuelle
kerneindstillinger. Din nye pakke kernel-image-2.4.19 er også
klog nok til automatisk at benytte din platforms opstartsindlæser til at
opdatere dine opstartsindstillinger, så du kan starte op uden at køre
opstartsindlæseren. Hvis du har lavet en modul-pakke — f.eks. hvis du
har PCMCIA — skal du også installere denne pakke.
Nu er det tid at genstarte systemet: Læs enhver advarsel, ovenstående trin måtte have givet grundigt, og kør så shutdown -r now.
Flere oplysninger om kernel-package ligger i
/usr/share/doc/kernel-package.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mips
version 3.0.24, 18. December 2002