[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mips
Kapitel 3 - Inden installation af Debian GNU/Linux


3.1 Overblik over installationsprocessen

Her er en oversigt over de trin, du skal gennem under installationsprocessen.

  1. Oprettelse af partitionérbar plads til Debian på din harddisk.
  1. Find og/eller hent kerne- og driverfiler (gælder ikke brugere af Debian-cd'er)
  1. Opsætning af opstartsdisketter eller placering af opstartsfiler (gælder normalt ikke brugere af Debian-cd'er, da de kan opstarte fra en af cd'erne)
  1. Opstart af installationssystemet
  1. Opsætning af tastatur
  1. Opret og montér Debianpartitioner
  1. Angiv placering af kerne og drivere
  1. Vælg, hvilke ekstra drivere, der skal indlæses.
  1. Opsætning af netværk.
  1. Påbegynd automatisk hentning/installation/opsætning af basissystemet.
  1. Opsætning af opstart af Linux eller flere systemer.
  1. Start det nyinstallerede system op og udfør endelig opsætning.
  1. Installér yderligere opgavepakker og Debianpakker efter eget valg.

3.2 Sikkerhedskopiér dine eksisterende data!

Sørg for at sikkerhedskopiere alle filer på dit nuværende system, inden du starter. Hvis det er første gang, et ekstra styresystem skal installeres på din computer, bliver du sandsynligvis nødt til at ompartitionere din disk, så der bliver plads til Debian GNU/Linux. Hver gang du partitionerer din disk, bør du regne med risikoen for at miste alle data på disken, uanset hvilket program, du gør det med. Programmerne, der bruges under installationen, er ret stabile, og de fleste har været brugt i flere år. Selv efter sikkerhedskopiering bør du tænke nøje over dine svar og handlinger. To minutters omtanke kan spare dig for timers unødvendigt arbejde.

Hvis du vil kunne starte flere systemer op, skal du sikre dig, at du har distributionsmediet til alle andre eksisterende styresystemer ved hånden. Specielt kan du komme ud for at skulle geninstallere dit styresystems opstartsindlæser — eller i mange tilfælde hele styresystemer og alle filer på de berørte partitioner — hvis du ompartitionerer dit opstartsdrev.


3.3 Oplysninger, du får brug for


3.3.1 Dokumentation


3.3.1.1 Installationsvejledning

Den fil, du læser nu — i formaterne ren ASCII, HTML og PDF.


3.3.1.2 Kursus i Dselect

Kursus i brugen af programmet dselect. Dette er en af de måder, du kan installere yderligere pakker på dit system efter den grundlæggende installation er overstået.


3.3.1.3 Manualsider for partitioneringsprogrammer

Manualsider for partitioneringsprogrammerne, der benyttes under installationen.


3.3.1.4 MD5-checksummer

Liste med MD5-kontrolsummer for programfilerne. Hvis du har programmet md5sum, kan du sikre dig, at dine filer ikke er ødelagte ved at køre md5sum -v -c md5sum.txt.


3.3.2 Kilder med oplysninger om udstyr

Oplysninger om udstyr kan findes i:

         Oplysninger om udstyr, der skal bruges under installationen
     +-------------------------------------------------------------------+
     |Udstyr  |             Oplysninger, du kan få brug for              |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |        |  * Hvor mange, du har.                                   |
     |        |  * Deres rækkefølge på systemet.                         |
     |Hard-   |  * Om typen er IDE eller SCSI (oftest IDE).              |
     |diske   |  * Mængden af ledig plads.                               |
     |        |  * Partitioner.                                          |
     |        |  * Partitioner, hvor andre styresystemer ligger.         |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |        |  * Model og producent.                                   |
     |        |  * Understøttede opløsninger.                            |
     |Skærm   |  * Horisontal opdateringsfrekvens.                       |
     |        |  * Vertikal opdateringsfrekvens.                         |
     |        |  * Farvedybde (antal mulige farver).                     |
     |        |  * Skærmstørrelse.                                       |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |        |  * Type: seriel, PS eller USB.                           |
     |Mouse   |  * Port.                                                 |
     |        |  * Producent.                                            |
     |        |  * Antal knapper.                                        |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |Network |  * Model og producent.                                   |
     |        |  * Netkortets type.                                      |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |Printer |  * Model og producent.                                   |
     |        |  * Understøttede opløsninger.                            |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |        |  * Model og producent.                                   |
     |Grafik- |  * Mængden af tilgængelig grafik-RAM.                    |
     |kort    |  * Understøttede opløsninger og farvedybder (disse skal  |
     |        |    sammenholdes med din skærms formåen).                 |
     +-------------------------------------------------------------------+

3.3.3 Udstyrets kompatilitet

Mange mærkevareprodukter fungere problemfrit på Linux. Desuden forbedres udstyr til Linux dagligt. Dog virker Linux endnu ikke med helt så mange typer udstyr som visse andre styresystemer.

Du kan tjekke udstyrets kompatilitet med at:


3.3.4 Netværksopsætning

Hvis din computer er forbundet med netværket 24 timer i døgnet (dvs. en ethernet eller tilsvarende forbindelse — ikke en PPP-forbindelse), bør du bede dit netværks systemadministrator om følgende oplysninger:

Hvis din computers eneste netværksforbindelse går via en seriel port ved brug af PPP eller tilsvarende opkaldsforbindelser, vil du ikke kunne installere basissystemet via netværket. For at installere systemet, skal du i dette tilfælde bruge en cd, indlæse basispakkerne på en eksisterende harddiskpartition eller forberede en diskette, der indeholder disse pakker. Se Opsætning af PPP, Section 8.9 nedenfor for oplysninger om, hvordan du sætter PPP op under Debian, når systemet er installeret.


3.4 Afgør systemets formål

Det er vigtigt at afgøre, hvad slags maskine du er ved at opbygge. Dette vil være afgørende for, hvor meget diskplads, dit Debiansystem vil kræve. Her er en række forskellige Debian-systemopsætninger:


3.5 Imødekom kravene til udstyret

Når du har indsamlet oplysninger om din maskines udstyr, bør du tjekke at det kan lade sig gøre at gennemføre den installationstype, du ønsker.

Afhængig af dine behov, kan du muligvis klare dig med lidt mindre end det anbefalede udstyr, der beskrives herunder. Dog kan det ende i frustration, hvis rådene ikke følges.

         Anbefalede minimumskrav til systemet
           +-------------------------------------------+
           |Installationstype|    RAM     |  Harddisk  |
           |-----------------+------------+------------|
           |Tekstskærm       | 16 megabyte|450 megabyte|
           |-----------------+------------+------------|
           |Grafisk          | 64 megabyte|  1 gigabyte|
           |-----------------+------------+------------|
           |Server           |128 megabyte|  4 gigabyte|
           +-------------------------------------------+

Her er nogle eksempler på typiske konfigurationer af Debiansystemer. Du kan også få en idé om de forskellige programpakkers behov for diskplads i Opgavernes pladskrav, Section 11.4.

Standard-server
Dette er en lille serverprofil, der er nyttig for en skrabet server, der ikke har ret mange behageligheder for skalbrugere. Den indeholder en FTP-server, en webserver, DNS, NIS og POP. 50MB diskplads burde være nok for dette. Derudover vil du få brug for plads for de data, serveren skal indeholde.
Opkald
En standard arbejdscomputer, der indeholder X-vinduessystemet, grafikprogrammer, lyd, tekstredigering o.s.v. Pakken vil fylde omkring 500MB.
Arbejdskonsol
En mere skrabet brugermaskine uden X-vinduessystemet eller X-programmer. Muligvis passende for en bærbar eller mobil computer. Størrelsen er omkring 140MB.
Udvikler
En arbejdscomputer med alle udviklingspakkerne, såsom Perl, C, C++ o.s.v. Størrelsen er omkring 475MB. Forudsat, at du tilføjer X11 og enkelte andre pakker til andre formål, bør du i alt regne med omkring 800MB til denne maskintype.

Husk, at disse størrelser ikke omfatter alle de andre almindelige ting, som normalt medregnes — såsom brugerfiler, post og data. Det er altid bedst at være rundhåndet, når man overvejer, hvor meget plads ens egne filer og data vil fylde. Især indeholder Debians /var-partition en masse status-information. dpkg-filer (med oplysninger om alle installerede pakker) kan let fylde 20MB. Med logfiler m.m. bør du normalt afsætte mindst 50MB til /var.


3.6 Forberedende partitionering for systemer med flere styresystemer

Med partitionering af din disk menes ganske enkelt det at opdele din disk i flere dele. Hver del er uafhængig af de andre. Det svarer groft sagt til at sætte mure op i et hus. Hvis du sætter møbler i ét rum, berører det ikke de andre.

Hvis du allerede har et styresystem på dit system og ønsker at have Linux på den samme disk, vil du være nødt til at ompartitionere disken. Debian kræver egne diskpartitioner og kan ikke installeres på Windows- eller MacOS-partitioner. Debian vil være i stand til at dele visse partitioner med andre Linux-systemer, men det beskrives ikke her. I det mindste vil du få brug for en dedikeret partition til Debians rodfilsystem.

Partitioneringsværktøjer i dit eksisterende styresystem kan give dig oplysninger om dine nuværende partitioner. Partitioneringsværktøjer kan sagtens vise de eksisterende partitioner uden at foretage ændringer.

Generelt vil det ødelægge alt indholdet, når man ændrer en partition med et eksisterende filsystem. Derfor bør du altid lave en sikkerhedskopi, før du laver nogen form for ompartitionering. Med hus-analogien ville du sikkert vælge at fjerne alle møbler, før du flytter en mur, da du ellers kan risikere at ødelægge dem.

Hvis din computer har mere end én harddisk, kan det være, at du helt vil afsætte en af harddiskene til Debian. I så fald behøver du ikke at partitionere den disk, før du opstarter installationssystemet. Installationsprogrammets eget partitioneringsprogram kan selv klare denne opgave.

Hvis din maskine kun har én harddisk, og du ønsker fuldstændigt at erstatte det eksisterende styresystem med Debian GNU/Linux, kan du vente med at partitionere til selve installationsprocessen (Partitionering til Debian, Kapitel 6), efter du har opstartet installationssystemet. Det virker dog kun, hvis du vil starte installationsprogrammet op fra disketter, cd-rom eller filer fra en tilsluttet maskine. Hvis du startede op fra filer placeret på den harddisk, du ønsker at partitionere, ville du slette opstartsfilerne. Så måtte du bare håbe, at installationen lykkedes i første forsøg. Du bør i det mindste have en eller anden alternativ måde at genetablere maskinen på. F.eks. det oprindelige styresystems disketter eller cd'er.

Hvis din maskine allerede har flere partitioner, og tilstrækkelig diskplads kan frigøres ved at slette eller erstatte en eller flere af dem, kan du du også vente og benytte Debianinstallationens partitioneringsprogram. Du bør dog stadig læse det følgende, da der kan være andre forhold, der gør, at du alligevel skal partitionere inden selve installationen.

I alle andre tilfælde vil du være nødt til at ompartitionere din disk, inden du begynder selve installationen, så du kan lave plads til Debian. Hvis nogle af partitionerne vil blive styret af andre styresystemer, bør du oprette disse partitioner med disse systemers partitioneringsprogrammer. Vi anbefaler, at du ikke forsøger at oprette Debian Linux-partitioner med andre styresystemers værktøjer. I stedet bør du nøjes med at oprette de partitioner, du vil beholde til dine andre styresystemer.

Hvis ud skal installere flere styresystemer på samme maskine, bør du installere de andre systemer før du installerer Linux. Bl.a. kan installation af Windows ødelægge muligheden for at starte Linux eller opfordre dig til at formatere partitioner, den ikke kender.

Det kan godt lade sig gøre at reparere eller sno sig udenom disse problemer. Men du slipper for besværet, hvis du installerer de andre systemer først.

Hvis du har én harddisk med én partition (en typisk situation på personlige computere), og ønsker at kunne starte både det oprindelige styresystem og Debian op, er du nødt til at:

  1. Tage sikkerhedskopi af alt på computeren
  1. Starte op med det oprindelige styresystems installationsprograms medie såsom cd-rom eller disketter
  1. Brug de oprindelige partitioneringsværktøjer til at oprette systempartitioner til den oprindelige systemtype. Efterlad enten en tom partition eller ikke-partitioneret diskplads til Debian GNU/Linux
  1. Installér det oprindelige styresystem på dets nye partition.
  1. Start det oprindelige system op for at tjekke, at alt er o.k., og hent Debian-installationsprogrammets opstartsfiler.
  1. Start Debians installationsprogram op, og fortsæt installationen af Debian.

3.7 Installering af Debian GNU/Linux fra et Unix/Linuxsystem

Dette afsnit forklarer hvordan man installerer Debian GNU/Linux på et eksisterende Unix- eller Linuxsystem uden brug af det ncurses-baserede, menustyrede installationsprogram som beskrives i resten af manualen. Denne beskrivelse af en "krydsinstallation" har være efterspurgt af brugere der skifter til Debian GNU/Linux fra Redhat, Mandrake og SUSE. I dette afsnit forudsættes et vist kendskab til *nix-kommandoer og til filsystemet. $ vil i dette afsnit symbolisere en kommando, der skal skrives i brugerens eksisterende system, mens # angiver en kommando, der skal skrives i Debians chroot.

Når dit Debiansystem er sat op som du ønsker det, kan du flytte eventuelle brugerdata til det og køre videre. Derfor er dette en Debian GNU/Linux-installation uden nedetid. Det er også en smart måde at håndtere udstyr, der ellers ikke kunne fungere ordentligt med de forskellige opstarts- eller installationsmedier.


3.7.1 Sådan kommer du i gang

Brug dit eksisterende systems værktøjer til at ompartitionere harddisken. Opret mindst ét filsystem plus swap. Du skal have mindst 150MB plads til en ren tekstskærmsinstallation, og mindst 300MB hvis du vil installere X.

Opret filsystemer på dine partitioner. For eksempel skal du for at oprette et ext3-filsystem på partition /dev/hda6 (vort eksempels rodpartition) skrive:

      $ mke2fs -j /dev/hda6

For i stedet at oprette et ext2-filsystem skal du blot udelade -j.

Formatér og aktivér swap'en (indsæt navnet på den partition, hvor du vil have Debians swap):

      $ mkswap /dev/hda5
      $ sync; sync; sync
      $ swapon /dev/hda5

Montér en partition som /mnt/debinst (installationspunktet, det fremtidige rod-filsystem (/) på dit nye system). Monteringspunktets navn er ikke tilfældigt, der refereres til det senere.

      $ mkdir /mnt/debinst
      $ mount /dev/hda6 /mnt/debinst

3.7.2 Installering af debootstrap

Det værktøj, Debians officielle installationssystem bruger, er debootstrap. Det gør brug af wget, men afhænger derudover kun af glibc. Installér wget hvis det ikke allerede er på dit system. Hent og installér derefter debootstrap.

Hvis du har et rpm-baseret system, kan du bruge alien til at omsætte .deb til .rpm eller hente en rpm-udgave fra http://people.debian.org/~blade/install/debootstrap

Ellers kan du installere den manuelt på følgende måde. Opret et arbejdskatalog, hvor .deb'en kan udpakkes i:

      $ mkdir arbejdskatalog
      $ cd arbejdskatalog

Programfilen debootstrap ligger i Debianarkivet (sørg for at vælge den fil, der passer til din maskines arkitektur). Hent debootstrap-.deb'en herfra, kopiér pakken til til arbejdskataloget og pak de binære filer ud fra den. Du skal have superbrugerprivileriger for at installere programfilerne.

      $ ar -xf debootstrap_0.X.X_ark.deb
      $ cd /
      $ zcat < /hele-stien-til-arbejdskatalog/arbejdskatalog/data.tar.gz | tar xv

3.7.3 Opstart af debootstrap (Netværksforbundet)

debootstrap kan hente de nødvendige filer direkte fra arkivet når du kører det. I nedenstående eksempel kan du bruge ethvert Debian-filspejl i stedet for http.us.debian.org/debian, helst et filspejl der ligger netværksmæssigt tæt på dig. Du finder en liste over filspejlene på http://www.debian.org/misc/README.mirrors.

Hvis du f.eks. har en woody-version af Debian GNU/Linux monteret på /cdrom, kan du bruge en fil-URL istedet for http-URL'en: file:/cdrom/debian/

Indsæt en af følgende arkitekturangivelser istedet for ARK i debootstrap-kommandoen: alpha, arm, hppa, i386, ia64, m68k, mips, mipsel, powerpc, s390 eller sparc.

      $ /usr/sbin/debootstrap --arch ARK woody \
          /mnt/debinst http://http.us.debian.org/debian

3.7.4 Opstart af debootstrap (Med basedebs.tar)

debootstrap kan bruge filen basedebs.tar, hvis du har hentet den i forvejen. Filen basedebs.tar genereres kun en gang imellem, så du får kun den nyeste version af basissystemet ved at henvise debootstrap direkte til Debianarkivet, som beskrevet i forrige afsnit.

Filen basedebs.tar ligger i dit arkitekturs base-images-current-katalog i Debianarkivet. For eksempel: http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-i386/base-images-current/basedebs.tar

Indsæt en af følgende arkitekturangivelser i stedet for ARK i debootstrap-kommandoen: alpha, arm, hppa, i386, ia64, m68k, mips, mipsel, powerpc, s390 eller sparc.

      
     $ /usr/sbin/debootstrap --arch ARK --unpack-tarball \
         /sti-til-hentede-filer/basedebs.tar woody /mnt/debinst

3.7.5 Opsætning af basissystemet

Nu har du et --- omend noget skabet --- rigtigt Debiansystem på din --> --disk. Chroot til det:

      $ chroot /mnt/debinst /bin/bash

3.7.5.1 Montering af partitioner

Du skal konstruere /etc/fstab.

      # editor /etc/fstab

Her er et eksempel, som du kan bruge som skabelon:

     # /etc/fstab: static file system information.
     #
     # file system    mount point   type    options                  dump pass
     /dev/XXX         /             ext2    defaults                 0    0
     /dev/XXX         /boot         ext2    ro,nosuid,nodev          0    2
     
     /dev/XXX         none          swap    sw                       0    0
     proc             /proc         proc    defaults                 0    0
     
     /dev/fd0         /mnt/floppy   auto    noauto,rw,sync,user,exec 0    0
     /dev/cdrom       /mnt/cdrom    iso9660 noauto,ro,user,exec      0    0
     
     /dev/XXX         /tmp          ext2    rw,nosuid,nodev          0    2
     /dev/XXX         /var          ext2    rw,nosuid,nodev          0    2
     /dev/XXX         /usr          ext2    rw,nodev                 0    2
     /dev/XXX         /home         ext2    rw,nosuid,nodev          0    2

Brug mount -a til at montere alle de filsystemet, du har angivet i din /etc/fstab eller montér filsystemerne et ad gangen med:

      # mount /sti  # f.eks.:  mount /usr

Du kan montere proc-filsystemet flere gange til tilfældige placeringer, selvom /proc er påkrævet. Hvis du ikke brugte mount -a, skal du huske at montere proc, før du fortsætter:

      # mount -t proc proc /proc

3.7.5.2 Opsætning af tastatur

For at sætte dit tastatur op:

      # dpkg-reconfigure console-data

3.7.5.3 Opsætning af netværk

For at sætte netværk op, skal du redigere filerne /etc/network/interfaces, /etc/resolv.conf og etc/hostname.

      # editor /etc/network/interfaces

Her er nogle enkle eksempler fra /usr/share/doc/ifupdown/examples:

     ######################################################################
     # /etc/network/interfaces -- configuration file for ifup(8), ifdown(8)
     # See the interfaces(5) manpage for information on what options are 
     # available.
     ######################################################################
     
     # We always want the loopback interface.
     #
     auto lo
     iface lo inet loopback
     
     # To use dhcp:
     #
     # auto eth0
     # iface eth0 inet dhcp
     
     # An example static IP setup: (broadcast and gateway are optional)
     #
     # auto eth0
     # iface eth0 inet static
     #     address 192.168.0.42
     #     network 192.168.0.0
     #     netmask 255.255.255.0
     #     broadcast 192.168.0.255
     #     gateway 192.168.0.1

Angiv navneservere og søgeopsætning i /etc/resolv.conf:

      # editor /etc/resolv.conf

Her er en simpel /etc/resolv.conf:

     # search hqdom.local\000
     # nameserver 10.1.1.36
     # nameserver 192.168.9.100

Angiv dit systems maskinnavn (mellem 2 og 63 tegn):

      # echo DebianMaskinNavn > /etc/hostname

Hvis du har flere netkort, skal du angive navnene på drivermodulerne i filen /etc/modules i den ønskede rækkefølge. Under opstart vil hvert kort så blive forbundet med de ønskede grænsefladenavne (eth0, eth1, osv.).


3.7.5.4 Opsætning af tidszone, brugere og APT

Angiv din tidszone, tilføj en almindelig bruger og vælg dine apt-kilder ved at køre

      # /usr/sbin/base-config

3.7.5.5 Opsætning af sprog

For at indstille dit sprog til andet end engelsk, skal du installere sprogunderstøttelsen og indstille sproget:

      # apt-get install locales
      # dpkg-reconfigure locales

BEMÆRK: Apt skal være sat op forinden, dvs. i base-config-trinnet. Før du kan bruge sprog med andre tegnsæt end ASCII eller latin1, skal du tjekke den tilhørende sprog-HOWTO (dette gælder ikke dansk).


3.7.6 Installation af kernen

For at kunne starte systemet op, skal du have en Linuxkerne og opstartsindlæser. Angiv de tilgængelige forpakkede kerne med

      # apt-cache search kernel-image

Herefter kan du installere den foretrukne ud fra dens pakkenavn:

      # apt-get install kernel-image-2.X.X-ark-osv

3.7.7 Opsætning af opstartsindlæser

Gør dit Debian GNU/Linux-system opstartbart og sæt din opstartsindlæser op til at indlæse den installerede kerne med din nye rodpartition.


3.8 Opsætning af udstyr og styresystem før installationen

Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende opsætning af udstyret, som skal udføres inden du installerer Debian. Generelt omfatter det at tjekke og eventuelt ændre "firmware"-indstillingerne i dit system. "Firmware" er det grundprogram, der bruges af udstyret. Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har tændt for maskinen). Der vil blive peget på kendte problemer med udstyret, der kan påvirke stabiliteten af Debian GNU/Linux på dit system.


3.8.1 Problemer med udstyr, man skal passe på

Mange har prøvet at køre deres 90 MHz-CPU ved 100 MHz og lignende. Det virker nogen gange, men er følsomt overfor temperaturen og andre faktorer, og kan rent faktisk skade dit system permanent. En af denne vejlednings forfattere havde "overclocket" sit eget system i et år, hvorefter systemet begyndte at afbryde med uventede signaler, når han kompilerede styresystemets kerne. Problemet blev løst, da han skruede systemets hastighed ned på fabrikshastigheden.

Oversætteren gcc er ofte det første program, der afbrydes i tilfælde af fejl i hukommelsesmoduler (eller andre problemer med at udstyret utilsigtet ændrer data), da det opbygger kæmpe datastrukturer, som det gennemlæser mange gange. En fejl i disse datastrukturer vil få det til at udføre en ulovlig instruktion eller tilgå en ikke-eksisterende adresse. Symptomerne er, at gcc afbrydes på grund af et uventet signal.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mips

version 3.0.24, 18. December 2002
Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo